VisitDenmark

Accustic Lounge

Kom ind i varmen til en intim julekoncert, hvor danske og internationale juleklassikere møder jazz og soul. Vokal, klaver, saxofon, bas og to percussionister skaber en tilbagelænet, varm lyd og julestemning på Svanekegården.

Data en tijden

12 DecemberZaterdag
03:30 PM–05:30 PM

Prijzen

Voksne180-180 DKK
Medlemmer af SV160-160 DKK
Under 25 år100-100 DKK
Accustic Lounge
Svaneke, Bornholm
Events
Foto: Svanekegården

Routebeschrijving

Skippergade 2-8

Svanekegaardenn

3740 Svaneke

Routebeschrijving
Loading map...

Soul, Jazz & Jingle Bells

Acoustic Lounge inviterer publikum til en intim og hyggelig julekoncert med soul, jazz og velkendte internationale og danske juleklassikere som ‘Winter Wonderland’, ‘Når Du Ser Et Stjerneskud’ og ‘Dejlig Er Jorden’.

I maj 2019 gik bandet i studiet, pyntede op til jul, spiste klejner og drak glögg for at skabe stemningen til jule-EP’en This Christmas. EP’en udkom samme år med tre juleklassikere fortolket med respekt for originalerne, nytænkning og bandets tilbagelænede, varme lyd. Det blev starten på deres årlige julekoncerter landet rundt.

Blandt de nyere numre er ‘Hvad Er Det Der Gør Jul Til Noget Særligt’ og ‘The Love’, skrevet af bandets pianist og sanger Søren Baun.

I Acoustic Lounge er trommeslageren erstattet af to percussionister, som skaber et stemningsfuldt vinterlandskab med percussioninstrumenter fra hele verden. Mikkel Schnettler og Michael Hartvig har spillet sammen i over 20 år. Bandet består desuden af basist Jesper Bodilsen og den ungarske saxofonist Gabor Bolla.

Acoustic Lounge har udgivet to albums. Det seneste, Alone Together, er blevet taget godt imod på diverse spilletjenester, og nummeret ‘Black and Gold’ har haft over 250 afspilninger på P8 Jazz.

Lineup

  • Søren Baun: Vokal og klaver
  • Gabor Bolla: Saxofon
  • Jesper Bodilsen: Bas
  • Mikkel Schnettler: Percussion
  • Michael Hartvig: Percussion

Om musikerne

Jesper Bodilsen – bas: Vinder af Django d’Or-prisen i 2004 som “performer of the year”. Han har turneret over hele verden og arbejdet med blandt andre Brad Mehldau, Phil Woods, Gregory Porter, Marc Turner, Bill Frisell, James Mody, Benny Golson, Seamus Blake, Jeff “Tain” Watts og Gino Vanelli.

Gabor Bolla – saxofon: Modtog Hans Koller-prisen som “Årets Talent” i Østrig i 2004. I 2005 vandt Bolla-kvartetten både Grand Prix og Prix du Public på Avignon Jazz Festival, og i 2006 modtog han Hans Koller-prisen “New York Stipendium”. Han har blandt andre arbejdet med Mike Stern, Randy Brecker, Gary Peacock, Kirk Lightsey, Alvin Queen, Jimmy Wormworth, Billy Drummond, Robert Hurst, Alex Riel og DR Big Band.

Søren Baun – vokal og klaver: Sanger, pianist, sangskriver og arrangør. Han har udgivet fem singler i eget navn og albummet Baun On Beatles – Live at The Village i 2019. Han har spillet med blandt andre Hans Ulrik, DR Big Band, Claudia Campagnol, Touché Vocal Jazz Ensemble, Simon Spang-Hanssen, Omar LyeFook og Victor Jones.

Michael Hartvig – percussion: Medstifter af bandet. Han har spillet med mange forskellige danske artister og bands gennem de sidste 20 år og studeret percussion på Cuba. Hans setup rummer lyde fra hele verden.

Mikkel Schnettler – percussion: Medstifter af bandet, percussionist, producer og multiinstrumentalist. Han har indspillet og turneret med blandt andre Django Bates, DR Big Band, Simon Spang-Hanssen, Zididada, Annette Heick, Rasmus Nøhr og Karen Mukupa.

Laatst bijgewerkt door:Destination Bornholminfo@bornholm.info

Nieuwsgierig naar meer?